Abildå Brunkulsleje
Tag en tur tilbage i historien hos Abildå Brunkulsleje
Tag en tur tilbage i historien hos Abildå Brunkulsleje
Abildå Brunkulsleje er et arbejdende museum, som er blevet skabt over de sidste ca. 30 år, startet af gamle kularbejdere.
Over årene er forskellige gamle maskiner kommet til og en kreds af frivillige sørger for at holde det hele kørende.
Abildå Brunkulsleje er det eneste sted i Danmark hvor vi viser og demonstrerer, hvordan kullene blev brudt, og hvor publikum kan se og følge hvordan det mange millioner år gamle materiale bliver gravet frem.
Desuden kan historien studeres i udstillingsbygningen, med gamle redskaber og plancher.
Det er vores tanke at et besøg hos os kan indgå i undervisningen på forskellig vis, dels geologi – hvordan brunkullene blev dannet i tertiærtiden, dels historie – hvordan kullene bidrog til energiforsyningen i Danmark under besættelsen og i efterkrigstiden.
Et besøg i Abildå Brunkulsleje kan også kombineres med en naturoplevelse (undervisning) rundt i det omgravede område hvor der er en ca. 2 km. lang natursti.
Der er publikumshus (madpakkehus) med borde og bænke som frit kan benyttes.
6.-9. klasse
Laurits Mosegaard
Abildåvej 14
6973 Ørnhøj
Tlf.: 22 15 41 71
l.mosegaard@live.dk