På skolen

Ensemble Midtvest

To gange årligt inviterer Ensemble Midtvest skolerne i Herning Kommune til klassiske skolekoncerter. Alle skoler modtager en invitation direkte fra Ensemble Midtvest eller gennem Åben Skole. De musikalske undervisningstilbud er tiltænkt 4. klasserne, og tilpasses løbende eller kan justeres efter behov.

Kort om Åben Skole tilbuddet 

Alle koncerttilbuddene kan ses som en selvstændig god oplevelse eller som en del af et undervisningsforløb i dansk eller musik. Til alle tilbud knytter der sig et undervisningsmateriale, som fremsendes forud for koncerten eller downloades på www.emv.dk.

Skolekoncerterne foregår på jeres skole eller i vores koncertsal på HEART i tidsrummet 9.30 - 14.00 og varer ca. 1 time.

Koncerttilbuddene er som udgangspunkt tiltænkt 4. klasserne, men er I en lille skole er I velkomne til at invitere de mindre klasser med, så flest mulige får glæde af koncerten.

Alle tilbud har fokus på:

  • Klassisk musik og improvisation
  • Den klassiske musiks instrumenter og komponister
  • Stemninger og fortællinger i musikken

Ensemble Midtvest tilbyder

Skolekoncerter med skriveopgave

Vi besøger klassen som forud for besøget forbereder en historie, som skrives med udgangspunkt i en række dogmer. Ensemble Midtvests musikere vækker historien til live via improviseret musik.

Musikkens fortællinger

Musikerne fra Ensemble Midtvest tager jer med på en eventyrlig rejse ind i musikkens fortællinger, hvor I selv får mulighed for at præge fortællingen og instrumenteringen. Forud for koncerten skal I møde de musikere, som kommer ud på jeres skole og blive klogere på deres instrumenter i en række introduktionsvideoer.

Klassisk i klassen

Et længere undervisningsforløb, der består af 3 dele og bidrager med en aktiv og involverende klassisk musikoplevelse. Forløbet kan med fordel tænkes ind i en relevant undervisningssammenhæng i fagene musik og dansk.

Åben skole festival

Se særskilt materiale der sendes ud via Herning Kommune.

Gå på opdagelse i undervisningsmaterialet på egen hånd

I kan til enhver tid finde inspiration i vores undervisningsmateriale på vores hjemmeside hvor I bl.a. finder korte introduktionsvideoer og kan blive klogere på kendte komponister, instrumenter og instrumentfamilier samt musikhistorien i korte træk.

Målgruppe

4. klasse

Har du spørgsmål?

Inga Rømer
Bitten og Aage Damgaards Plads
7400 Herning

Tlf.: 96 66 67 77
imfr@emv.dk

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?