Børns Vilkår
Alle børn har ret til et trygt og godt klassefællesskab. Offline som online.
Alle børn har ret til et trygt og godt klassefællesskab. Offline som online.
Alle børn har ret til et trygt og godt klassefællesskab. Offline som online.
Derfor tilbyder Børns Vilkår i samarbejde med - og finansieret af – Ege Fonden, et antal klasseworkshops til skoler i Herning Kommune.
Her kan vælges mellem “Vores klassefællesskab” der er målrettet 0.-10. klasser og ”Vores digitale fællesskaber” målrettet 2.-10. klasser.
Generelt
Med workshoppen ”Vores Klassefællesskab” eller ”Vores digitale fællesskaber” sætter vi fokus på forebyggelse af mobning gennem et styrket klassefællesskab, enten ved at arbejde ud fra klassens fysiske eller online fællesskab.
Ved brug af cases fra BørneTelefonen og nyeste viden på området, inddrages eleverne i dialog og øvelser, som lægger op til, at eleverne selv udvikler konkrete ideer til, hvordan de sammen og hver for sig kan bidrage til et trygt klassefællesskab uden mobning, og hvor alle elevers rettigheder og personlige grænser respekteres.
De to workshops opbygning
Begge workshops varer 90 minutter. De tager begge udgangspunkt i samarbejdsøvelser, refleksionsøvelser, dialog om fællesskab, mobning og rettigheder. Eleverne bliver præsenteret for det fællesskabsorienterede mobbesyn og tager udgangspunkt i cases fra BørneTelefonen.
De to workshops adskiller sig i deres fokus på henholdsvis det fysiske og det digitale fællesskab.
Vores Digitale fællesskaber
”Vores digitale fællesskaber” stiller skarpt på, hvordan eksklusion og uhensigtsmæssig adfærd på de sociale medier skaber utrygge fællesskaber og social angst. Læs mere om denne workshop her.
Vores klassefællesskab
”Vores klassefællesskab” tager derimod udgangspunkt i klassefællesskabet i skolens lokaler. Her arbejder eleverne aktivt med tematikker som grænser, hårdt sprog, misforståelser, venner og klassekammerater, og hvad der kendetegner et godt klassefællesskab. Læs mere om denne workshop her.
Formålet med begge workshops er at igangsætte refleksioner og aktiviteter, der skærper elevernes fokus på og handlemuligheder i forhold til at styrke trivslen og fremme positive og trygge fællesskaber på de sociale medier og på skolen. Dog tager de to workshops ikke udgangspunkt i klassen som aktuel case, men behandler i stedet vigtige emner som fællesskab, mobning og rettigheder til klassens videre refleksioner og udvikling.
Gratis tilbud
Ønsker I at gøre brug af dette tilbud, så skal I booke via nedenstående link.
https://bornsvilkar.dk/book/ege-fonden/
Herfra udfyldes alle informationer angående oplægget, hvordan vi kommer i kontakt med jer samt anden praktisk information. I har mulighed for at vælge op til 3 workshops pr. bestilling.
OBS: Det er er vigtigt, at bestillingen sker gennem ovenstående link, hvis workshoppen ønskes gratis.
Antal workshops, der er finansieret og dermed gratis, er i begrænset mængde, og bookning af disse sker efter først-til-mølle-princippet.
Børns Vilkår forbeholder sig ret til at fordele workshops, så flest skoler for nytte af tilbuddet.
Vores Fællesskaber: 2.-10. klasse
Vores Digitale Fællesskaber: 0.-10. klasse
Børns Vilkår
skole@bornsvilkar.dk
eller
Sigbjørn Granheim
Trekronergade 26
2500 Valby
Tlf..: 21 48 64 27
sigr@bornsvilkar.dk