Besøg en landmand

Hvor kommer mælken fra, hvad æder grisene og hvad dyrker landmanden på marken? Bliv klogere på et gårdbesøg hos en landmand nær jeres skole.

Målgruppe: 4.-10. klasse    |    Pris: Gratis    |    Dato: Kontakt Skole, Landbrug og Fødevarer

Ansøg om gratis bustransport her: Ansøgning til Åben Skole bussen 

 

Hvordan fungerer det?

Skole, Landbrug & Fødevarer er en skoletjeneste, som tilbyder gårdbesøg for klasser fra grundskolen. Knap 350 landmænd fordelt over hele landet er skoleværter. De åbner deres stald, viser rundt og fortæller om arbejdet, dyrene og livet på landet. Det gør de for at give eleverne en dag med lyde, dufte, dyr der kan ses og mærkes, frisk luft, marker og store maskiner. Vores skoleværter er landmænd, der brænder for deres erhverv, er stolte af det, de laver, og rigtig gerne vil vise det frem. De vil gerne snakke med både lærere og elever - og de mener, at det kun er godt for alle, hvis flere ved mere om, hvor maden kommer fra.

For at booke et besøg hos en landmand skal du gå ind på Skole, Landbrug og Fødevarers hjemmeside. Du kan finde et link til deres hjemmeside i bunden af siden her.

Et undervisningsforløb med landbruget i fokus

  • Før besøget arbejder I på klassen med temaer, der er i tråd med gårdbesøgets formål. Få evt. tilsendt materiale. Se mere nedenfor
  • Under besøget er der fokus på det, som I har aftalt med landmanden fx hvor kommer maden fra, dyrevelfærd, bærdygtighed
  • Efter besøget bearbejder, reflekterer og evaluerer I jeres viden og oplevelser fx gennem præsentationer som artikler, fagbøger, kortfilm, tegneserier m.m. I kan tippe en 13'er om landbruget, gå i køkkenet og lave mad med elementer fra landmandens produktion eller undersøge, hvad der sker med råvarerne fra de forlader gården, til de kan købes i butikkerne

Andet supplerende undervisningsmateriale kan findes ved at søge efter korte og længere udsendelser om landbrug og fødevareproduktion på Youtube. Søg på Landtv. Specificer eventuelt din søgning og søg på for eksempel Landtv + køer.

Har du spørgsmål?

Skole, Landbrug og Fødevarer
Ida Binderup

Tlf.: +45 33 39 42 40
Mobil: +45 21 79 06 17
@: ibi@lf.dk

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?