Besøg Fog og Venø

Hvad vil det sige, når et rum har god akustik? Hvorfor er det vigtigt, og hvilken betydning har det, når akustikken ikke er god? Besøg Fog og Venø og få mere at vide.

Samarbejde med en virksomhed 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Håndværk og Design Uddannelse og Job På besøg i kommunen
Målgruppe: 3.-10. klasse    |    Pris: Gratis    |    Dato: Kontakt erhvervsplaymaker

Adressen er Buntmagervej 5, 7490 Aulum

Ansøg om gratis bustransport her:  Ansøgning til Åben Skole bussen

Hvem er Fog og Venø?

Fog & Venø er en virksomhed i Aulum, som specialiserer sig i smukke, funktionelle træpaneler, der forbedrer både lyden og udseendet i rum – hvad enten det er derhjemme, på kontoret, i en restaurant eller et helt fjerde sted. Det gør de ved at udvikle akustiske løsninger, der giver mere fokus, bedre trivsel og æstetik i hverdagen.

Virksomheden kombinerer godt dansk håndværk med moderne design og stor omtanke for miljøet. Alt bliver produceret i Danmark og lavet med stor sans for detaljer og kvalitet. De arbejder med bæredygtige materialer og har en cirkulær tankegang i deres produktion – det vil sige, at de tænker på, hvordan produkterne kan holde længe, genbruges og belaste miljøet mindst muligt.

Ved et besøg hos Fog & Venø møder man medarbejdere, der brænder for design, byggeri og bæredygtighed. De fortæller om, hvordan man designer og udvikler produkter, der både ser godt ud og gør en forskel for støj og stemning i et rum. Man hører også om de forskellige opgaver, der findes i virksomheden – og hvilke interesser og uddannelser, der passer ind i deres verden.

 

Program:

  • Forbered jer med gode spørgsmål, så får I mere ud af besøget
  • Rundvisning
  • Præsentation af Fog og Venø
  • Hvilken uddannelse skal man have for at arbejde hos dem?
  • Mød medarbejdere med forskellige fagligheder
  • Mulighed for at stille spørgsmål

Programmet kan tilpasses, hvis i har ønsker eller ideer.
Kontakt erhvervsplaymaker for mere information.

 

 

Kontaktperson

Lone Thomassen
Erhvervsplaymaker

Tlf.: 22 32 82 99
@: beklt@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?