Herning Vand
Hvilket job har man, hvis man sørger for at vi har rent vand i vores vandhaner? Og hvordan renser man spildevandet fra private hjem og virksomheder?
Hvilket job har man, hvis man sørger for at vi har rent vand i vores vandhaner? Og hvordan renser man spildevandet fra private hjem og virksomheder?
Adressen er Ålykkevej 5, 7400 Herning. Ansøg om gratis bustransport her: Ansøgning til Åben Skole bussen
Herning Vand er et forsyningsanlæg, som hver dag arbejder med at sikre sundt vand. Både sundt og rent drikkevand i hanen, men også at spildevand renses på en sikker og sund måde. Herning Vand er et selvstændigt selskab ejet af Herning Kommune. Herning Vand råder over 3 vandværker og 11 renseanlæg, hvor centralrenseanlægget på Ålykkevej er det største.
Et besøg hos os giver jer historien om, hvordan Herning Renseanlæg styrer vandets vej fra kloak til å med miljøet for øje, så vi ikke efterlader en regning til vores børn og børnebørn. I får et indblik i, hvordan et moderne renseanlæg bearbejder det spildevand, som private hjem og virksomheder dagligt afleder.
Besøget er en selvbetjeningsløsning. Det vil sige, at man som underviser selv står for rundvisningen. Men bare rolig – på hjemmesiden finder du undervisningsmateriale, der kan understøtte dig. I kan gennemføre besøget og rundvisningen på en til to timer. Turen på Herning Renseanlæg består af 12 poster. På de sidste to poster, får I indblik i, hvordan Herning Vand arbejder med cirkulær økonomi ved at udvikle bæredygtig gødning og reducere vores energiforbrug ved at producere el med deres gasmotor.
Materialet og rundvisningen er udarbejdet til i naturfagene i 7.-9. klasse og på gymnasier. Vi forestiller os, at det passer godt med et forløb om vandets kredsløb, men som underviser kan du planlægge besøget, så det giver mening for lige netop din klasse. Undervisningen passer også godt med FN's Verdensmål 6.3: Styrk vandkvaliteten, rens og brug spildevand bedre.
Book tid til rundvisning ved Herning Renseanlæg i linket herunder. Det er muligt at komme på rundvisning på renseanlægget mandag til torsdag mellem kl. 08:00 og 14:00. Husk at læse retningslinjerne og efterfølgende sende en mail til skolebesog@herningvand.dk, hvor du bekræfter at have læst dem.