Besøg Kvik

Hvordan producerer og sælger man køkkener i høj kvalitet og genanvendte materialer? Hvilke jobmuligheder er der i en virksomhed, hvor man både har produktion, lager og salg?

0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Matematik Håndværk og Design Uddannelse og Job På besøg i kommunen
Målgruppe: 1.-10. klasse    |    Pris: Gratis    |    Dato: Kontakt erhvervsplaymaker

Adressen er Stentoftvej 1, 7480 Vildbjerg.

Ansøg om gratis bustransport her: Ansøgning til Åben Skole bussen

Hvem er Kvik?

Kvik er en dansk producent af køkkener, bad og garderobe. Virksomheden har hovedkontor i Vildbjerg og har 400 ansatte. Kvik er repræsenteret i 12 lande med over 185 butikker. Det var bl.a. Kvik der introducerede begrebet "samtalekøkken" i 1998. Kvik skaber moderne elementer til gode priser og med fokus på bæredygtighed. Et af deres bæredygtige tiltag er valget om at bruge flade pakker, hvilket betyder at de kan transportere 6 gange flere køkkener på hver lastbil og derved mindske Co2-udledningen. Derudover laver de tidløst dansk design med materialer af høj kvalitet fra ansvarlige ressourcer. De skaber langtidsholdbare produkter med funktion og flot design.

Hos Kvik får eleverne indsigt i, hvordan en moderne virksomhed skaber funktionelle og stilfulde løsninger til køkken og bad. Besøget giver dem en forståelse for design- og produktionsprocessen, fra idé til færdigt produkt, samt hvordan Kvik tilpasser løsninger til kundernes behov. Det er en chance for at se, hvordan kreativitet og praktisk design kombineres i praksis.

Program:

  • Forbered jer med gode spørgsmål, så får I mere ud af besøget
  • Rundvisning
  • Præsentation af Kvik
  • Hvilken uddannelse skal man have for at arbejde hos dem?
  • Mød medarbejdere med forskellige fagligheder
  • Mulighed for at stille spørgsmål

Programmet kan tilpasses, hvis i har ønsker eller ideer.
Kontakt erhvervsplaymaker for mere information.

Kontaktperson

Lone Thomassen
Erhvervsplaymaker

Tlf.: 22 32 82 99
@: beklt@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?